Vejrø – Gaia ophold – 20. til 21. september 2025
Event Date:
2025-09-20
Event Time:
11:00
Event Location:
Vejrø blev købt i 2005 af Kim Fournais, medstifter af Saxobank, og er herefter omdannet til et luksuriøst opholdssted med høj gastronomi. Køkkenet styres i dag af Lasse Zacho, som bl.a. er tidligere køkkenchef på Støvlet Katrine. Køkkenet har en mission om ekstraordinær kort vej fra jord til bord, og alle grøntsager og kød dyrkes og opdrættes på øen.
Herudover er Vejrø en isoleret perle, hvor man kan nyde naturen og roen på øen. Udover øens 3 restauranter er der mulighed for at gå ture, nyde vandet, se grøntsager og dyr, eller handle lokale varer.
Man kommer til og fra øen med båd, som sejler fra Karrebæksminde havn. Der er 12 pladser i båden, og afgangstidspunkt afhænger således af antal tilmeldte, og hvor mange overfarter vi skal chartre. Nærmere information om afgangstider forventer vi at melde ud ca 1. måned før.
Program:
Lørdag d. 20. September
11:00 Forventet afgang med båd fra Karrebæksminde Havn. Kom ikke for sent. (endeligt afgangstidspunkt følger)
12:30 Frokost efter køkkenchefens valg
Herefter eftermiddagen med selvvalgt program..
18:00 Velkomstdrink og 3 snacks
18:30 Gaia menu 9 retter, vinmenu (Wines of the World), kaffe/te og 3 petit four.
Overnatning i deluxe værelser
Søndag d. 21. September
09:00 Morgenmad
10:00 Første afgang med båd fra Vejrø.
11:00 Forventet ankomst Karrebæksminde Havn (endeligt afgangstidspunkt følger)
I prisen er inkluderet frokost, middag med vine, overnatning, morgenmad og sejltur tur/retur.
Drikkevarer til frokost er for egen regning.
Det er muligt for egen regning at sejle til Vejrø Havn, hvorved kan spares 600,- per person, men til gengæld skal lægges havneafgift. Hvis man ligeledes ikke ønsker overnatning i værelse, men kun at deltage i frokost og middag, kontakt Bailli Kristian på krw@chaine.dk.
Der er også landingsbane. Hvis nogle medlemmer ønsker selv at flyve i eget fly/helikopter til Vejrø, så kontakt Vejrøresort for pris og vilkår.
se mere her om Gaia-ophold