Restaurant Lieffroy - 9 Juni

Restaurant Lieffroy - 9 Juni

Regular price 995,00 kr Sale

Chaîne des Rôtisseurs

inviterer til

sommer på Fyn 

Restaurant Lieffroy
 
Lørdag d. 09.06. 2018 kl. 18:00

 

 

 ”Kompromisløst højt kvalitetsniveau”

 Restaurant Lieffroy

Lørdag d. 9. juni kl. 18:00
Restaurant Lieffroy
Hesselhuset
Skræddergyden 34
5800 Nyborg



Restaurant Lieffroy ligger smukt placeret i det navnkundige Hesselhuset i Nyborg ved Storebælt, i udkanten af Christianslundsskoven. Huset har en lang historie som traktørsted og har som sådan været drevet siden 1913.
 

 

Restauratør, køkkenchef, Maître Rôtisseur Patrick Lieffroy fortæller: ”Jeg havde længe ledt efter det helt rigtige sted, da jeg i foråret 2010 fik muligheden for at købe Hesselhuset, som i høj grad levede op til de kriterier jeg havde opstillet. Skov, natur, strand og hav er lige udenfor døren og bygningen har sin helt egen særegne charme og arkitektur. Efter en gennemgribende renovering blev Hesselhuset den perfekte ramme for Restaurant Lieffroy.”

 
Maître Rôtisseur Patrick Lieffroy


Havet, naturen og broen er det man har udsigt til, når middagen indtages i de gennemrenoverede og lyse lokaler. Hjertet i restauranten er det åbne køkken, som er en del af udsmykningen i rummet. Det betyder at man kan følge med i tilberedningen af sit måltid.

 


Køkkenchefen på Lieffroy bekender sig til de klassiske franske dyder; det er det gode håndværk og velsmagen der er i højsædet. Patrick er søn af berømte Jean-Louis Lieffroy som var køkkenchef på Falsled Kro i mange år. Faderen var egentlig gået på pension, men er alligevel også at finde bag gryderne i restauranten.

 


Patrick Lieffroy har et imponerende C.V. Han har arbejdet på adskillige tre-stjernede Michelin restauranter.

  • Fakkelgården /Christian Bind
  • Marie Louise /Michel Michaud
  • Le Buerehiesel, Strasbourg /Antoine Westermann *** Michelin
  • La Côte Saint Jacques, Joigny /Jean-Michel Lorain *** Michelin
  • La Maison Troisgros, Lyon /Michel & Pierre Troisgros *** Michelin
  • Falsled Kro
  • Restaurant Lieffroy
  


Stedets restaurantchef er fruen i huset, Patrick’s hustru Helle. Hun er uddannet tjener og sommelier og har arbejdet på nogle af de bedste restauranter i landet.
 
Restaurant Lieffroy får løbende meget gode anmeldelser og har vundet mange priser. Af de nyeste kan nævnes førstepladsen i Tripadvisor 2016 blandt alle restauranter i Danmark, en nominering til Årets Restaurant 2017 samt Særpris 2017 af Den Danske Spiseguide.

 

 

 



 

Pris og tilmelding

Som deltager til denne middag skal man være medlem af Chaîne des Rôtisseurs, medlem af International Club of Copenhagen (ICC) eller direkte modtager af denne invitation. Gæster er velkomne.

Middag d. 9. juni 2018, alt inclusive:


                 kr.    895,- per person (medlem Chaîne eller ICC)
                 kr.    995,- per person (øvrige)


Tilmelding: Chaîne webshop http://shop.chaine-des-rotisseurs.dk/

Dresscode: jakkesæt m/slips. Hvis Chaîne medlem: med kæde.

Tilmeldingsfrist: senest d. 21. maj 2018, eller så længe der er ledige pladser.

 

 


Vore sponsorer

   
Hovedsponsor
 

 
 
Sponsorer